19. dec. 2012

MAYO til folket!

Grundopskrift på mayo:
2 pastoriserede æggeblommer
1 tsk sennep
1 spsk citron
salt
peper
Solsikkeolie
Fremgangsmåde:
Pisk ingredienserne sammen med el-piskeris. Tag en smagsneutral olie (rapsolie går an - solsikke er bedst. Olivenolie smager underligt i) og hæld det LANGSOMT i, i en meget tynd stråle, mens der piskes. Hælder man for hurtigt eller for meget i skiller mayonaisen, og man må starte forfra. Det er ikke så besværligt, man skal bare være påpasselig i starten. Man bliver ved med at hælde olie i til mayo'en har den rette faste konsistens - det vil være omkring 1/3 liter.
Variationer:
Personligt bruger jeg mayo til mange ting - til pommes/kartofler, i sandwich, i dipper og dressinger og hvad jeg ellers kan finde på. Derfor varierer jeg mayo'en alt efter formål. Her er nogle favoritter:
Tilføj 1 spsk estragon eddike og tørret estragon - og det smager som pommes frites sauce fra McDonalds, bare bedre!
Tilføj 1 fed hvidløg og eventuel nogle tråde saffron og den bliver til den lækreste dip eller smørelse under pålæg
Udskift den almindelige sennep med en med smag i - fx. red curry sennep, grov kornet eller lignende

Lørdagsmiddag med fisk

Generelt har jeg det lidt bob-bob med fisk. De skal virkelig helst ikke være hakket, jeg mister appetitten hvis jeg får et ben ind i munden og de må helst generelt ikke smage så meget af fisk. Men jeg har fundet på en opskrift som jeg virkelig godt kan lide!
Jeg placerer fisken (laksestykker, ørred eller et andet stykke fast fisk - endda pengasius hvis man har lyst til at fylde kroppen med medicinrester og andet godt) i folie sammen med mine andre ingredienser, olie og lukker den helt tæt sammen. Det gør at al saften og kraften bliver sammen med fisken og det smager super godt!
Denne gang smurte jeg et lag red curry-sennep (som jeg havde købt på Aarhus Food Festival i august) på, spredte soltørrede tomater, gulerodsstave og rødløg ud over. Dette dryssede jeg salt og peber, olie og en sjat rødvinseddike ud over, lukkede til og gav ca. 30 min i 200 grader.
Man kan selvfølgelig bruge andre ting sammen med fisken - porre, forårsløg, tomater, hvidvin, citronskiver - hvad man nu bedst kan lide sammen med sin fisk!
              
Til fisken spiste vi blandede rodfrugter i små tern - for som min søster siger: Jo mindre stykker det er, jo mere olie får man med!
Ud over dette havde jeg sat en dej over om formiddagen, som bare kom ind på stenpladen som et rustikt brød. Til det hele rørte vi en hvidløgs-mayo sammen.
Opskriften på mayo kommer i det næste indlæg - når først man er begyndt at lave mayo selv, køber man ALDRIG det i butikkerne igen :)
/Rebecca

2. nov. 2012

Hytteostpostej

Et par veninder og jeg spiste middag sammen igår aftes, og grundet su-forbandelsen er vi ret fattige. Så det blev sammenskudsmiddag med alt godt fra køleskabene. Det viste sig faktisk at blive en virkelig lækker middag, med hjemmelavet knækbrød, rødbedehumus, æble-grøntkålssalat, ost og en masse andre småretter. Mit bidrag blev en hytteostpostej, med de grøntsager jeg lige havde liggende:

Ingredienser:
1 bøtte hytteost
1 æg
2-3 spsk mel
5 små tomater i tern
4 hakkede forårsløg
1 revet gulerod
et par blade frisk basilikum
salt og peber

Fremgangsmåde:
Alle ingredienserne blandes i en skål. Dernæst hælder man blandingen på en smurt form, drysser med lidt ekstra peber og bager i ovnen i ca 45 minutter på 200 grader - eller til overfladen er gylden og sprød. Lad postejen trække/samle sig i 5 min uden for ovnen inden man skærer i den.

Man kan med fordel drysse postejen med rasp inden man sætter den i ovnen, så bliver den mere sprød. Man kan selvfølgelig ligeledes proppe lige præcis de grøntsager i man har lyst. Kunne forestille mig den er lækker med peberfrugt, løg i tern og nogle andre krydderurter - eventuelt også en stump kød hvis man har det.
Lækker og nem ret, der mætter rigtig meget, og også smager dejligt dagen efter på et stykke brød!













28. okt. 2012

Lises første indlæg + krydret ribssmoothie


Velkommen til mit første indlæg på Smagsgal!
Jeg har glædet mig meget til at være medskribent her på bloggen.
Jeg er bidt af mad og er ofte i gang med at eksperimentere eller tage billeder af mad. Mit natbord er lige nu fyldt med mindst ti kogebøger og det er da også min foretrukne godnat-læsning.
Min første opksrift her på bloggen bliver en lille opkvikker her i efterårsmørket. Det er en lækker smoothie fyldt med vitaminstruttende ribs og kraftig smag fra både frisk ingefær og chili.
Både æbler og ribs kommer fra mine forældres have. Det er dejligt at vide, at man arbejder med de bedste råvarer krydret med lidt nostalgi fra barndomshjemmet.
Velbekomme!


Krydret ribsmoothie:
(ca. mål)
250 g. frosne ribs
2 dl. jordbæryoghurt
1 dl. minimælk
2-3 danske æbler (søde)
friskrevet ingefær (ca. 1 spsk el. efter smag)
chilipulver (ca. 1 tsk)
1-2 tsk. solsikkefrø

Kernehuset fjernes fra æblerne, der snittes i både. To æblebåde lægges til side til pynt (dryp evt. med citronsaft for at æblebådene ikke bliver brune). Æblebådene, de frosne ribs, mælk og yoghurt blendes til en ensartet masse.
Smoothien smages til med ingefær og chili. Solsikkefrø og æblebåde arrangeres oven på smoothien til pynt.



 

Masser af madhilsner Lise :)

26. okt. 2012

Mød Lise!


Bloggen er fusioneret! Den lyshårede person på billedet (vi skulle til udklædningsfest, sådan ser vi ikke ud til hverdag!) er min rigtig gode veninde gennem snart 10 år, Lise. Hun er, om muligt, nok mere besat af mad end mig og er nok liiiiiiidt mere sundhedsorienteret end mig (host host mindre bacon...). Hun sylter, bager, drømmer i al hemmelighed om at være professionel husmor og er en all-around kreativ og rar sjæl.. Fremover er vi begge forfattere på bloggen, som i den forbindelse også har skiftet navn til www.smagsgal.blogspot.dk 

/ Rebecca

Livet på Præstegården

Som nævnt før er min bror og svigerinde bosat på en præstegård på i ø i det fynske ø-hav. Tror muligvis gården ligger det smukkeste sted i Danmark. Sådan ser en weekend ud når man er på gårdferie hos bror:










Sommerens produktion af marmelade...
Don't mess with Don Carlo


Mad på en almindelig efterårstorsdag

Ja, madentusiasten i os overtog vidst torsdag, hvor frokosten bestod af hjemmelavet højbelagt smørrebrød, fyldt med hjemmelavede produkter og aftensmaden blev hjemmelavede burgere med alt godt fra fadeburet:




Rullepølse fra slagteren med hjemme lavet pickels bestående af gulerod, snackpeber og blomkål


Æg fra hønerne i haven med hjemmelavet mayo, rejer, citron og brøndkarse


Roastbeef med hjemmelavet relish, hjemmesyltet agurk og hjemmelavede tallerkensmækkerkapers




Burger med hjemmelavet burgerbolle, økoko, gauda-ost, bacon, tomater fra haven, rødløg, hjemmelavet mayo og hjemmelavet relish






 NAM



7. okt. 2012

Æbleflæsk

Æbleflæsk er i min verden comfortfood uden lige! En mundfuld og man ryger lige tilbage i barndommen. Med alle de æbler som hænger på træerne nettop nu, er æbleflæsk en fantastisk frokostret!
Man gør sig selv en tjeneste hvis man køber noget ordentligt flæsk, man kan skære ud i tykke skiver og hvis man bruger gode syrlige æbler fra et træ i haven.

Ingredienser:

  • 1 kg æbler i skiver (med skræl med mindre skrælden er alt for sej)
  • 1 løg i tynde skiver
  • 10 tykke skiver flæsk
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Flæsken steges på en pande (vend mange gange undervejs, så bliver det helt perfekt) og lægges til side på fedtsugende papir
  • Løgene steges i noget af fedtet fra flæsket til de er bløde og lækre, krydres med salt og peber og lægges derefter til side
  • Æblerne steges bløde i resten af fedtet, de skal være bløde og gyldne, men ikke mos.
  • Når æblerne er bløde, gyldne og dufter tilsætter man løgene og blander det.
  • Æblerne og løgene anrettes på et fad og flæsket lægges over
  • Spises med rugbrød

 




Gadekøkken Thai Suppe alá Laura Storm


 Inspireret af den fantastiske gademad fra Thailand fiflede min svigerinde sig frem til en tøm-køleskabet-thai suppe, som blev lavet på samme princip som mesterkokkene på gaderne i Bangkok bruger.
Hun hakkede nogle grøntsager (løg, forårsløg, iceberg og snackpeber) og puttede dem i bunden på suppetallerkenerne sammen med forkogte risnudler og krydderurter (mynte og thaibassilikum). Inden dette havde hun sat en suppe over. I dette tilfælde blev det en klar suppe med løg, grøn karry, chili, sukker, fiskesauce, lime, oksebouillon og nogle tynde skiver af en god tykstegsbøf. Lige inden vi skulle spise det, hældte hun suppen over grøntsager og nudler og serverede det straks efter. effekten bliver at grøntsagerne lige får et chok af den varme suppe, men forbliver lækre sprøde.
Resultatet tog os direkte tilbage til østen og gjorde vores maver så glade! Retten ville kunne varieres i det uendelige, med kylling, rejer, and eller andet kød - eller uden kød. Grøntsagerne kunne være alle sprøde grøntsager man lige har liggende.
En nem, sund og ekstremt lækker suppe til folket!








26. sep. 2012

Hokkaido-græskar suppe

Har lige opdaget grøntsagen hokkaido, det vil sige har set den masser af gange i supermarkeder, men så også bare tænkt "du er da et sølle lille græskar". Jeg bestemte mig dog for at give den en chance her i sidste uge og lave en suppe med den, fordi nu er vejret blevet så uendeligt trist og gråt, og det eneste gode ved dette er at så er det suppesæson igen! Og jeg elsker suppe, og denne her er klart en ny favorit! En ting jeg elsker ved de her blendede supper er, at man kan peppe dem op i det uendelige, med det man lige har liggende i fryseren. Min version blev med rugbrødscroutoner, øko-hvidløgsspegepølse tern ristet på panden og ristede pinjekerner. Men man kunne også bruge ristede græskarkerner, franskbrødscroutoner, frisk persille, baconstykker, eventuelt røget laks i strimler, soltørrede tomat eller 100 andre ting. Det er sådan noget jeg synes er super fedt, for mad i hverdagen skal være rimeligt simpelt, og det er bare fab hvis man kan få brugt nogle underlige madstumper man har i køleskabet så der ikke er madspild :) Men here goes:

Ingredienser suppe:

  • 1 hokkaido græskar
  • 2 kartofler
  • 2 rullerødder
  • 4 cm ingefær
  • saften fra 1/4 citron/ 1/2 lime
  • 1 mellemstærk rød chili
  • 1 liter grøntsagsbouillon
Fremgangsmåde suppe:
  1. Hak alle grøntsagerne i 1 cm store tern (undtagen ingefæren der skal være helt fint hakket)
  2. Svits alle grøntsagerne, undtagen ingefær og chili, i olie i en stor gryde
  3. Hæld bouillon over og læg chilien i hel
  4. Tag chili op, tilsæt ingefær og citron/lime
  5. Blend og smag til med salt og peber 
Fremgangsmåde tilbehør:
  • 1 skive rugbrød per person skæres i passende størrelse tern og svitses med et helt hvidløg i rigeligt olie på en pande 
  • Spegepølsen skæres i små tern og svitses på panden tør (spegepølsen udskiller selv en masse fedt)
  • Pinjekernerne ristes på en tør pande til de er gyldne og dufter
Server suppen med de forskellige drys på, og en klat creme fraise








Mysli

Har sjusset mig frem til en mysli opskrift til min morgenmad (eller som knasende snack anytime) jeg synes der fungerer rigtig fint. Vil sige at nøgleingredienserne er havregryn og honning, alt andet kan skiftes ud, eller der kan tilføjes andre nødder/tørret frugt mm. NAM


Ingredienser:

1,5 kop finhvaslede havregryn
1 kop hakkede mandler
1 kop græskarkerner
3 spsk. honning

Fremgangsmåde:


Alle ingredienserne blandes godt i en skål


Massen fordeles på et stykke bagepapir og ristes i ovnen ved 220 grader i 15-20 min.
rør rundt i massen ind imellem


Når massen er brun og fin tages den ud af ovnen og sættes til afkøling


Når myslien er afkølet og blevet sprød hælder man den på en dåse eller anden lufttæt beholder


30. aug. 2012

Gastrik

Den hemmelige ingrediens til den gode sauce! Gastrik kan lige gå ind og give saucen det sidste pift og sørge for den får en helt genial smag hvor der leges med det søde og det sure. Det er uhyre simpelt og man kan altid have det stående i sit basislager.

Ingredienser:

Sukker
æbleeddike

Fremgangsmåde:


  1. Sukkeret smeltes til karamel i en gryde
  2. Når sukkeret er helt smeltet tilsættes æbleeddiken og dette røres godt rundt
  3. Lad blandingen simre i 1 minutstid for at noget af eddiken kan dampe af - men ikke for meget, for så bliver det til bolcher
  4. Hæld massen på glas der er skyllet i kogende vand og atamon og det har laaaaaaaaaang holdbarhed








Pasta med gorgonzolasauce


Ingredienser:

ca 100 g dolce gorgonzola
250 g champignon i skiver
1 pakke (ca 60 gram) parmaskinke eller lignende i tern
1 finthakket rødløg
2 fed presset hvidløg
1 dl madlavningsfløde
1-2 sjatter hvidvindeddike (eller hvidvin)
salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Svits løg og parmaskinke i olivenolie
  2. Tilsæt champignon når løgene er klare 
  3. Tilsæt vineddike og salt og pepper
  4. Tilføj fløden og osten - rør osten ud i saucen så den smelter
  5. Lad det simre til det har tyk konsisten
  6. Bland med pasta og server med hvidvin, lidt parmesan og en frisk grøn salat







Parmaskinken kan evt. skiftes ud med kylling, bacon eller man kan undlade kødet helt.

Larb Gai

I min familie er vi besat af asiatisk mad, og jeg tror hvis jeg skulle vælge et køkken som min favorit er det også asiatisk, og specielt thaimad.
De har en helt anden tradition for at bruge krydderurter, blande surt, sødt, salt og stærkt som jeg synes giver noget sindsygt spændende og lækkert mad. Samtidig er det ofte meget nemt og ikke særligt tidskrævende at lave de dejlige retter. Det er nemt fordi man kan variere opskrifterne i det uendelige, noget jeg lærte på et madlavningskursus i Bangkok. Hvis man ikke lige har kylling bruger man svinekød, eller okse, eller tofu. Hvis man ikke lige har blomkål bruger man bønner, tomater, agurk eller en helt fjerde. Det der skaber retten er ofte få nøgleindgredienser, smagsgiverne. Har man dem på plads kan man næsten proppe alt i!

Larb Gai er en sindssygt lækker, frisk og sund thai salat, lavet på simple ingredienser med friske krydderurter og grøntsager. Min søster indrømmede da vi lavede den at hun nu havde spist larb gai 6 gange på 10 dage - that's how good it is!



Ingredienser:

1/2 kg hakket kylling
ca 400 g bønner (helst grønne)
1 stort rødløg
forskellige grøntsager (agurk, gulerod, tomat, squash, iceberg osv)
Frisk mynte 
Frisk koriander

Sauce:
Saft fra 3 lime
1 stærk hakket chili
3 spsk sukker
5 spsk fiskesauce
 Fremgangsmåde:

  1. Kylling svitses på tør teflonpande med salt og pepper
  2. Grøntsager hakkes/snittes/tilberedes
  3. Saucen blandes i en lille skål og røres rundt så sukkeret går i opløsning
  4. Det hele blandes i en skål og serveres eventuelt med ris











Tips til thaimad:
  • Ofte kræver retten at krydderurterne er friske, det kan være dyrt og besværligt at skulle købe eller passe krydderurter. En løsning er at man køber tingene på frost, som mange thaibutikker forhandler. Tørrede krydderurter giver bare ikke den rigtige smag eller konsistens.
  • Hav en god wok og brug høj varme!
  • Brug raps eller solsikkeolie hvis der skal steges - olivenolie giver en sær smag
  • Spar ikke på fiskesaucen - det lugter slemt, men det giver en fantastisk smag!
  • Hav et basis lager med rød og grøn currypaste, fiskesauce, kokosmælk, lime, mynte (frisk eller frosset), risnudler og ris - med disse ting kan man næsten altid mikse en thai-ret sammen!