19. dec. 2012

MAYO til folket!

Grundopskrift på mayo:
2 pastoriserede æggeblommer
1 tsk sennep
1 spsk citron
salt
peper
Solsikkeolie
Fremgangsmåde:
Pisk ingredienserne sammen med el-piskeris. Tag en smagsneutral olie (rapsolie går an - solsikke er bedst. Olivenolie smager underligt i) og hæld det LANGSOMT i, i en meget tynd stråle, mens der piskes. Hælder man for hurtigt eller for meget i skiller mayonaisen, og man må starte forfra. Det er ikke så besværligt, man skal bare være påpasselig i starten. Man bliver ved med at hælde olie i til mayo'en har den rette faste konsistens - det vil være omkring 1/3 liter.
Variationer:
Personligt bruger jeg mayo til mange ting - til pommes/kartofler, i sandwich, i dipper og dressinger og hvad jeg ellers kan finde på. Derfor varierer jeg mayo'en alt efter formål. Her er nogle favoritter:
Tilføj 1 spsk estragon eddike og tørret estragon - og det smager som pommes frites sauce fra McDonalds, bare bedre!
Tilføj 1 fed hvidløg og eventuel nogle tråde saffron og den bliver til den lækreste dip eller smørelse under pålæg
Udskift den almindelige sennep med en med smag i - fx. red curry sennep, grov kornet eller lignende

Ingen kommentarer:

Send en kommentar