31. aug. 2015

Små ovnbagte æggekager med tomater og kartofler


Små, lækre portionsbagte æggekager, der er gode som en del af en tapasanretning eller en brunchtallerken - f.eks. med lidt brød, skinke og ost serveret til. Æggekagerne er bagt i små kokotter, men man kan sagtens bruge andre små, ildfaste forme. Grøntsagsfyldet kan varieres efter, hvad man har i køleskabet - en god måde at få brugt små rester på.


Ingredienser til 5 små kokotter:

Grøntsagsfyld:

120 g. kogte kartofler - skåret i tern
5 store cocktailtomater eller normal størrelse blommetomater - skåret i tern
1 rødløg - skåret i tern
Lidt madolie/olivenolie

Æggemasse:

5 æg - størrelse m/l
1 tsk. paprika
1/2 tsk. salt ca.
1/3 - 1/2 tsk. friskkværnet peber
1 dl. mælk
1 nip chili-pulver (efter behag)

Topping:
30 g. kraftig, revet ost (jeg rev en stærk og velmodnet fransk, fast ost)
Lidt paprika

Grøntsagsternene steges i olien i ca. 5 min. ved middel varme - indtil tomaterne bliver bløde.
Tag panden af varmen, så grøntsagerne kan køle lidt af.

Ingredienserne til æggemassen piskes sammen.

Bland æggemassen med de svitsede grøntsager.
Pensl 5 små kokotter med lidt madolie.
Fordel æggefyldet i kokotterne, pust osten henover og drys med lidt paprika til pynt.
Bag ved 175 grader (varmluftsovn) i ca. 25 min. eller indtil æggemassen er fast og osten brunet.

Spis med friske krydderurter oven på - f.eks. timian, oregano eller basilikum.
Kan serveres både varme og kolde.

Velbekomme!

Æggekagen kan bruges som en del af et tapasbræt med lidt ost, skinke og oliven.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar