14. sep. 2015

Balsamicobagte vilde blommer / mirabeller med honning - til ost

 
På en fin, grøn sti i Aarhus kommer der hvert år utroligt mange små, vilde blommer - også kaldet mirabeller. De har en delikat smag, men er mindre kraftige i smagen end klassiske blomme, som f.eks. sveskeblommer eller opalblommer. I år fik jeg indsamlet en hel pose fuld af de små mirabeller til at lege med.

10. sep. 2015

Hyben & havtorn-sirup

 
Jeg elsker at lede efter råvarer i naturen - og efteråret er det perfekte tidspunkt at gøre det på. Strandene bugner med hyben og havtorn - og skovene med brombær og mirabeller. Det er rigtigt en tid til at samle sig et forråd til vinteren. Hvis man er glad for at sylte, som jeg er, så er det nu, man skal hamstre fine frugter og bær og komme dem på glas.
Her kommer en opskrift på en lækker sirup med sødme af hyben og let syrlighed fra havtorn.

7. sep. 2015

Hindbærsmoothies med mandler og kardemomme


Lækre smoothies med en cremet konsistens og let krydret smag. Fine til morgenmad eller som belønning efter en lang arbejds- eller skoledag. De er lavet med de fineste selvplukkede hindbær fra mine forældres have. Så bliver det ikke bedre! Men købe-bær kan også bruges ;)

2. sep. 2015

Stikkelsbærsaft



Jeg elsker stikkelsbær. De har den fineste sur-søde smag og de smukkeste farver fra grøn over gul til helt mørk rød. De er svære at finde i de danske supermarkeder og dyre. Men man kan finde dem i gårdbutikker rundt omkring i landet - dog primært i højsæsonen juli-august. Mine stikkelsbær i år kommer fra den fineste lille gårdbutik på Samsø og mine forældres have, som hvert år bugner af bær.