10. apr. 2016

Ramsløgspesto




Ramsløgene dækker hele skovbunden i min lokale skov, Riis Skov i Aarhus. Det er et smukt syn med alt det grønne, der virkelig viser, at foråret er landet. En svag duft af hvidløg spreder sig, når man går gennem skoven. Med duften i næsen begynder idéerne at pible frem - man kunne lave ramsløgspesto, putte ramsløgsbladene i en sandwich eller i en salat... Den kraftige hvidløgssmag passer ind i mange retter og det er bare med at slå sig løs, mens ramsløgene stadig er der. Et lækkert tilbehør til mange retter er ramsløgspesto. Her får du min udgave af denne nye forårsklassiker.